Ny udstilling i Strib
Arkiv
Så er der forårsudstilling hos Galleri Arte&Vida
I dagene 25., 26. og 27. maj kan man få inspiration til indretning af sit hjem, hvis man kigger forbi Galleri Arte&Vida i Strib.
Galleriets forårsudstilling har fokus på nye værker af billedkunstner Gitte Ladefoged, især nye illustrationer på papir, som handler om enkelhed og kærlighed.
Hun har primært beskæftiget sig med akryl på lærred, men er nu begyndt at udforske papirets verden, og her arbejdes der primært med blæk – både sort og farvet.
Udstillingen har åbent 25. og 26. maj fra klokken 11.00 til 18.30 samt 27. maj fra klokken 11.00 til 16.00.