Fortsæt til indhold

Aftenhygge i den lokale kirke

Arkiv
Arkiv

Torsdag 20.04. klokken 19.30 holder Brændkjærkirken forårets sidste Fælleskirkelige Aften i kirkens sidehus.

Denne aften kommer Lene Vinkel på besøg. Hun er medlem af menighedsrådet i Simon Peters Kirke i Kolding. Derudover er hun medsøster hos Mariadøtrene af den Evangeliske Mariavej.

“Ved et besøg i Sverige, gik jeg ind i en kirke, hvor der står en træfigur af Jomfru Maria, som peger over på et krucifiks på den modsatte væg. Da forstod jeg, at ja, frelsen kommer fra Jesus, men hun er den, der hjælper os på vej,” siger Lene Vinkel.

Lene Vinkel vil fortælle os om sit liv som medsøster hos Mariadøtrene på Mariagården i Kollund.

Kom og hør hendes budskab. Alle er velkomne, og det er gratis at deltage.