Firma søger masser af ansatte
Arkiv
Nyt firma skaber jobs til unge, gamle, studerende, arbejdsløse, pensionister og kontanthjælpsmodtagere. Det er det nye firma “SOMMERogFRITID”, som har brug for folk. Der er plads til alle, bare de har den rigtige indstilling til service og omhyggelighed i arbejdet, skriver firmaet i en pressemeddelelse. Torben Petersen, som er den ene af to iværksættere bag firmaet siger:
”Som formidler af serviceydelser til hus- og sommerhusejere på Sønderborg-kanten skal vi bruge 10 – 20 lokale folk til at servicere kunderne med primært havehjælp men også tilsyn af sommerhus og hus. Jobbene er ikke fysisk hårde, og arbejdslængden vil typisk være på 5 – 10 timer om ugen,” slutter Torben Petersen.