Brian Mørk i impro-vanvid
Comedy Brian Mørk står bag showet ’Brian Mørk Show’, der i en årrække blev sendt på TV2 Zulu og nu er blevet opdateret til at en podcast på både lytbar.dk og ITunes. Han tog sidste år på tour med en live-oplevelse af det populære koncept - og i maj måned tager han rundt i landet med endnu en håndfuld skarpe komikere. Live-udgaven af Brian Mørk Show er meget, som vi kender det fra tv og podcast kombineret med det rene impro-vanvid, hvor hverken komikere eller publikum ved, hvad der kommer til at ske. Dog røber arrangørerne, at komikerne, som altid, må en tur i den varme stol og blandt andet vil kunne opleves i forskellige karakterer. Det skriver Vejle Musikteater i en pressemeddelelse. Ud over Brian Mørk Show er han kendt for det intelligente og anmelderroste one-man- show ’Mørk’ fra 2010 samt showet ’Rimmer og Mørk redder verden’ sammen med Lasse Rimmer. Læs mere om forestillingen på vejlemusikteater.dk. srj