Ingen tager ansvar for store klasser

I Esbjerg Kommune går 27,7 procent af eleverne i en klasse på 25 elever eller derover, viser de nyeste tal fra Undervisningministeriet. Ifølge formand for Børn & Familieudvalget i Esbjerg Kommune, Diana Mose Olsen (SF), er klassesammenlægninger årsagen til, at så mange elever går i store klasser. Hvilket elevtal, der er det mest optimale i en klasse, er ifølge hende et svært spørgsmål.
”Det er svært at svare på. Har man 26 elever med mange udfordringer, så er det rigtig mange. Men har man en klasse med 26 elever, hvor der er et godt flow, så kan det være helt ok, ligesom en klasse med 18 elever og en masse udfordringer også kan være et problem,” fortæller hun.
Men hun er ikke i tvivl om, hvilke slags klasser, der ville være de bedste i indskolingen.
”Jeg kunne godt tænke mig, at man i de små klasser arbejdede med færre elever, men det vil måske blive problematisk, hvis ikke det er ens, for så giver det nok flere klassesammenlægninger i 3. til 4. klasserne,” lyder det fra udvalgsformanden, der også gerne ser, at der i de nuværende store klasser er to lærer i hver lektion.
”Jeg kan se, at lærerne er rigtig pressede i indskolingen og der kunne to voksne i flere lektioner være en stor hjælp. Men samtidig så jeg gerne, at vi kunne sætte et loft på, at lærerne kun underviser max 25 lektioner pr ugen, så de også har tid til forberedelse, feed-back, forældresamarbejde og alt det andet, der hører med. Så der er nok at bruge ekstra midler på i folkeskolen.”

Ikke mere end 24 elever

Formand for Esbjerg Lærerforening, Kenneth Nielsen, kalder det foruroligende og en kæmpe udfordring for lærerne, at der er så mange store klasser i kommunen.
“Der skal ikke ret meget over 24 elever i en klasse, så bliver det en udfordring for lærerne. Det er, hvad jeg hører fra vores medlemmer. Jo flere elever i klasserne, jo færre minutter er der til eleverne. Det er logik,” lyder det fra lærerformanden, som mener, at Kommunen har haft et mål med øge klassekvotienten på skolerne.
“Det er helt klart, at Esbjerg Kommune sparer penge ved at have så få klasser som muligt. Det har været et mål fra Esbjerg Kommune at øge klassekvotienten. Det har været en måde at spare penge på, men det har en pris, og det er eleverne og lærerne, der betaler den pris,” lyder anklagen fra Kenneth Nielsen.

Skolerne bestemmer selv

Det er Diana Mose Olsen dog slet ikke enig i. Ifølge hende har Esbjerg Kommune ikke en interesse i at højne klassekvotienten på skolerne for at spare penge.
“Skolerne har måske en økonomisk interesse i at sammenlægge klasser. De styrer jo selv, om de vil sammenlægge, men jeg forventer da, at det er ud fra et fagligt skøn, når det gøres. Fra kommunens side har vi samlet set ikke sparet en krone,” fortæller Diana Mose Olsen, der forklarer, at skolerne modtager penge til en ny klasse ved den 27. elev på en årgang, men det er ledelsen på skolen, der selv bestemmer, om der skal oprettes en ny klasse for pengene, der ellers kan blive brugt på noget andet.

Håber på flere penge

Og lige præcis det med at bruge penge på noget andet, det er, hvad der sker på skolerne, lyder det fra Kenneth Nielsen:
“Økonomien er så anstrengt på skolerne, at man vælger at bruge penge på for eksempel IT-udstyr i stedet for at oprette nye klasser,” fortæller han og fortsætter:
“Jeg håber, at politikerne er så bevidste om problematikken, at de ved næste budgetforhandling vil tage det mere alvorligt.”
På Bohrskolen afd. Vita, hvor 20 klasser ud af skolens 48 klasser er på 25 elever eller derover, afviser skolelederen, at det er for at spare penge, at der er så mange store klasser.
“Vi har en rigtig stor tilgang af elever udefra med det frie skolevalg, så vi er nødt til at have store klasser. Klasselokalerne er godt fyldte. Det er bestemt ikke på grund af økonomiske årsager, at vi har store klasser,” fortæller Jan Lagoni Jacobsen, skoleleder på Bohrskolen.