Jeg bad selv om det, sådan som jeg gebærdede mig
Thomas Banke udgiver en bog om sin nedtur, som var så dyb, at han flere gange ville have valgt døden, hvis han turde
“Man skal kende mørket for at kunne nyde lyset,” siger Thomas Banke og ser rundt på en solbeskinnet Landsoldatplads.
“Jeg kender mørket nu. Og jeg sidder her i dag og nyder lyset,” siger han.
For få år siden så det ud til, at mørket ville sluge eksborgmesteren. Hans nedtur med stoffer og kriminalitet var så voldsom, at han flere gange overvejede at gøre ende på det hele.
“Jeg mindes især julen 2014, hvor alle omkring mig var så lykkelige og glade. Jeg så, at jeg var blevet til det, jeg frygtede allermest: Et menneske uden fri vilje. I de stunder er selvmord en befriende tanke. Det er det altså,” siger den nu 35-årige Thomas Banke.
Hvad afholdt dig fra at gøre alvor af det?
“Jeg var en kujon. Og så tænkte jeg på mine tre katte. Men mest fordi jeg var en kujon. Jeg turde ikke gøre det.”
Medicin blev til stoffer
Thomas Banke var en stjerne i Venstre: Tidligere VU-landsformand og landets yngste borgmester uden for København, da han i 2010 rykkede ind i Fredericias borgmesterkontor. Ustoppelig og med selvtillid og talegaver uden grænser.
Men borgmestertiden blev ikke lykkelig. Undervejs måtte det politiske grundlag omkonstitueres to gange, og en ond tone bredte sig.
Efter lang tid med rygter om narkomisbrug slap det ud, at Thomas Banke var blevet afhængig af smertestillende medicin efter nogle tandoperationer.
Samtidig kom det frem, at hans brug af kommunens kreditkort fik forvaltningen til at slå alarm.
Opbakningen forsvandt, og de sidste uger i borgmesterkontoret blev et uskønt forløb, hvor politiske aftaler blev indgået, brudt og bagtalt i et tempo, der fik den landsdækkende presse til at slikke sig om munden.
Til sidst gav han op. Meddelte, at han trak sig fra borgmesterposten, men ville fortsætte i byrådet. Få dage senere trak han sig også fra byrådet. Og forsvandt så fra offentligheden.
Dengang spurgte Lokalavisen ham, om han havde fortjent sin rutschetur. Det ville han ikke svare på.
Hvad siger du i dag: Havde du fortjent det?
“Jeg havde fortjent noget af det. Sådan som jeg gebærdede mig, bad jeg selv om det. Jeg var blevet argument-immun og brugte en masse energi på at holde facaden. Energi, som jeg burde have brugt på det personlige og det politiske.”
Har det været godt for dig at få den nedtur?
“Ja. Jeg har lært meget mere, end noget eller nogen anden kunne have lært mig. Jeg er godt nok blevet klogere,” siger han med tryk på både godt og nok.
Venner hjalp Banke i afvænning, da de hørte ham tale om selvmord.
“De greb ind, da jeg ikke selv kunne. Hvad skulle jeg ellers have gjort: Gå ned på det lokale misbrugscenter og sige 'Hej, jeg er jeres tidligere borgmester, og jeg er dundrende kokain-afhængig'?” siger han med en udstråling og energi, der minder om de år, hvor hans misbrug var værst.
Hele historien
Efter sit farvel til borgmesterkontoret tog Thomas Bankes nedtur endnu mere fart.
“Man kan sige, at jeg for alvor begyndte at øve mig på at dø. Indtil da havde jeg fået min medicin på recept. Nu gik jeg på det sorte marked. Og så gik jeg i opløsning,” siger han.
Imens fortsatte efterdønningerne på rådhuset og i Fredericias politiske miljø, hvor især Venstre var splittet og andre havde svært ved at genfinde en konstruktiv tone.
Mange spurgte sig selv og hinanden om, hvad der foregik med Banke.
“Jeg talte med mange. Men de fleste fik kun en del af sandheden. Nu er der gået nogle år, og jeg føler et behov for at fortælle hele historien. Så ingen går rundt og kun kender noget af den,” siger han.
Da han fandt sammen med journalist Henrik Qvortrup, fandt han den samarbejdspartner, som han mente kunne gennemføre bogprojektet.
“Jeg skulle bruge nogle år på at finde modet til at fortælle historien. Og Henrik holdt mig fast, når jeg lod mig friste til at give andre skylden for min skæbne. Det er jeg glad for, for det er ikke andres skyld: Jeg bærer helt selv ansvaret for mine personlige brister.”
Bogen er skabt ved, at Henrik Qvortrup har interviewet Thomas Banke flere gange og derefter skrevet teksten.
Bogen udkom i fredags på Peoples Press. Den hedder 'Borgmester på stoffer - mine fire år i narkohelvede'
Hvad nu?
Thomas Banke forsøgte i januar 2015 af blive folketingskandidat for Venstre i Fredericia. Men han trak sig efter ganske få dage, mens han var på et afvænningshjem.
Hvad så nu: Er du færdig med politik - alle slags politik?
“Ja.”
Er du færdig med stoffer - alle slags stoffer?
“Ja.”
Thomas Banke driver i dag et konsulentfirma sammen med sin gamle venstreven, Jakob Ladingkær.