Fortsæt til indhold

Højere andel af pædagoger end det fastsatte minimum koster ’varme hænder’ til børnepasning i Kolding

Arkiv
Arkiv

Knud Erik Langhoff (K)
Mariavej 9
6091 Bjert


Det fastsatte minimum er 55 procent pædagoger og maksimalt 45 procent pædagogmedhjælpere.

Siden beslutningen blev truffet er der kommet en nu gruppe, nemlig pædagogassistenter, hvis uddannelse er lidt kortere end den er for pædagog.
I 2016 var der ansat 663 medarbejdere
i kommunens daginstitutioner, heraf 420 pædagoger, svarende til 63 procent.
Andelen af pædagoger i daginstitutionerne i Kolding kommune er altså 8 procent højere end det fastsatte minimum, hvilket bevirker en ekstra omkostning på ca. 7,4 mio. kr. årligt, hvoraf forældrene betaler 25 procent, cirka 1,8 mio., og kommunen cirka 5,6 mio. kr.

Ofte høres det fra medarbejdere og forældre, der har børn i daginstitutionerne, at der i perioder af dagen er for få hænder til for mange børn, hvorfor jeg stiller spørgsmålet – hvad vil forældrene til børn i daginstitutionerne helst – have højt uddannet personale og færre hænder, eller flere hænder?

Ændres forholdet til det fastsatte minimum, kan der ansættes 22 flere pædagogassistenter, eller 25 flere pædagogmedhjælpere, uden det koster så meget som en krone.