“Man kan ikke måle undervisningen på tid pr. elev”

Danmarks Lærerforening har iværksat en ny kampagne, hvor målet er at få bragt antallet af elever i danske folkeskoleklasser ned på 24. Ifølge Lærerforeningen ryger store dele af elevernes indlæring i takt med, at antallet af elever i klasserne stiger.
En undersøgelse fra Danmarks Lærerforening viser, at mere end hver fjerde folkeskoleelev går i en klasse med 25 eller flere elever, og det skal der ifølge foreningen sættes en stopper for.
Læs også: Elever lærer mindre i større klasser
På Holluf Pile Skole i Odense SØ findes en af disse klasser. I 6.c går der 25 elever, men fravær betyder, at der i dag sidder 23 elever og får undervisning af klasselærer Peter Marquard. De er i gang med danskundervisningen om modaliteter og medier, og roen hersker. Eleverne bliver kaldt til tavlen for at skrive deres bud på, hvad der hører under hvilke kategorier. Selvom der i dag mangler to elever, så oplever den 43-årige klasselærer heller ikke problemer, når klassen er fuldtallig.
“Jeg oplever ikke, at det er en faglig hæmsko at være mange. Eleverne bruger jo meget hinanden, og i de små klasser, kan det godt blive svært,” siger klasselæreren.
I Danmarks Lærerforenings kampagne er et af argumenterne blandt andet, at den individuelle tid med eleven er vigtig for indlæringen. Sådan ser Peter Marquard ikke nødvendigvis på det.
“Jeg synes ikke, at man kan måle det op på det med, at så har man et vist antal minutter pr elev, for det giver ikke mening i forhold til måden man underviser på, hvor der er meget elevsparring. Der er en stor effekt ved at eleverne sparrer med hinanden, og det bruger vi meget,” mener han.

Læringsmakkere i 6.c

I det lyse klasseværelse på Holluf Pile Skole har man valgt at parre eleverne, så de i fjorten dage har en såkaldt læringsmakker. Parrene laver i de to uger alle opgaver, som kræver partnerskab, og det er ifølge et par af eleverne i klassen med til at øge indlæringen.
“Det fungerer godt, fordi man både kan få hjælp af læreren og sin makker,” fortæller Philip Andersen på 12 år, og bliver bakket op af sine to klassekammerater Marcus Birk på 13 og Alberte List på 12.
De er begge glade for, at der er 25 elever i klassen at vælge imellem.
“Jeg kan godt lide, at der er så mange, for så er man sammen med forskellige. Hvis man har brug for hjælp, så er der flere man kan gå til,” siger Alberte, mens Marcus nikker samtiende.
Han oplever til gengæld nogle gange, at man kan sidde og vente på at få hjælp, hvis det skal være af læreren.
“Man skal vente lidt ekstra, men man bliver nået,” fortæller Marcus.
Peter Marquard har gennem sine tyve år som lærer oplevet mange forskellige klassestørrelser, og både store og små klasser har sine fordele og ulemper.
“Jeg har haft klasser på 11 og på 28, og jeg vil sige, at det både kan blive for stort og for småt,” siger han, og uddyber:
“De helt små klasser er ikke nødvendigvis en fordel, for der mangler noget dynamik i rummet, og når der er enormt mange, så kræver det noget mere klasserumsledelse, men jeg har ikke oplevet de store problemer.”
Han erkender dog, at det ikke altid er realistisk at nå alle elever, der har spørgsmål i timerne, men de elever bliver der taget hånd om i skolens lektiecafe eller under dagens første halve time, hvor elever i 6.c læser hver for sig.
Lige nu er det lovligt for skoler at have klasser med op til 28 elever, og det er det, som Danmarks Lærerforening vil ændre på.




Jeg oplever ikke, at det er en faglig hæmsko at være mange
Peter Marquard