Fortsæt til indhold

Vægterne fik mange i dybet

Haderslevs vægtere har stor succes med nyt initiativ - kældervandringer

Arkiv
Peter Rasmussen

Haderslevs vægtere har stor succes med den ny aktivitet, kældervandring. Første dag dukkede 50 personer op. Turen startede ved domkirken hvor de tre vægter sang 'otte' verset, Derefter gik turen til Hercules von Oberberg"s hus Slotsgade 22 hvor kælderen er fint restaureret. Vægter Margo Bork fortalte om kælderen som de mange besøgende kom ned at se. Derefter gik turen til Torvet 8 hvor Vin & Vin ligger, Per Houmann havde været så venlig at låne kælderen ud så den kunne fremvises. Kælderen var i 1500 tallet ”Rådhus-kælder” hvor den daværende bystyres mænd forsamles for at tage vare på byens ve og vel. Der blev udleveret lanterner til børnene og barnlige sjæle.
Til slut gik turen tilbage til Domkirken hvor vægterne afsluttede med at synge '10' verset.
Næste kældervandring er tirsdag 23 maj.