“Fremover vil vi kaldes BolBrooklyn”.

Fortællingen om Bolbro hviler på to pyloner.

Det ene ben er foreningslivet, fællesskabet og idrætten.

Ben nummer to handler om de mennesker, der bor der. Arbejderne, dem på overførselsindkomst, pensionisterne og andre almindelige mennesker. Alle er de trætte af bydelens blakkede ry, der blandt andet kommer til udtryk ved folkemunde-betegnelsen BolBronx, som henviser til den problemfyldte ghettoforstad Bronx i New York.

Som Gunnar Andersen (63), næstformand og sekretær i Bolbro Lokalforum, siger:

“Vi er mangfoldige, men jeg ser ikke Bolbro som en fattig bydel. Det kan godt være, her er mange personer på overførselsindkomst, men os der bor her, har altså fokus på det gode, der sker.”

For 30 millioner makeover

Og der er meget godt på vej i Odenses gamle arbejderkvarter. Byrådet vedtog 29. marts en storstilet områdefornyelse med et budget på 30 millioner kroner, der skal give bydelen et løft, så den fremover fremstår mere attraktiv.

Planlægningen af områdefornyelsen har været i gang siden efteråret 2016, og projektet kører frem til 2021.

Desuden skal den kommende letbane gå gennem Bolbro, og erhvervsområdet GASA får nyt liv, når det omdannes til det såkaldte Gartnerbyen med erhverv, service og boliger for unge, børnefamilier og ældre.

Planerne vækker forståeligt nok glæde blandt bydelens indbyggere. En af dem er Stig Andersen (53), der til daglig er serviceleder i et rengøringsfirma.

“Jeg vil karakterisere Bolbro som en bydel, der længe har været sovende, men nu er begyndt at få mere liv. Man kan tydeligt mærke interessen, og det giver håb og glæde for os, der bor her,” fortæller han.

Fra gårde til idrætsmekka

Går vi et par hundrede år tilbage var Bolbro en landsby bestående af otte gårde, hvoraf de fleste nedbrændte i 1849.

Bolbro, som vi kender det i dag, blev hovedsageligt bygget mellem 1920 og 1950. Det gælder også bydelens gamle vartegn, Odinstårnet, der blev opført som turistattraktion i 1935 men sprængt af tyskerne i 1944.

Middelfartvej med dens butiksmiljø udgør ryggraden i Bolbro, og en af de butikker, der har ligget her så længe, mange husker, er Conditoriet på Hauges Plads.

Her sætter ægteparret Tina Hansen (36) og Christian Hansen (54) dagligt dej over til brunsviger, træstammer og andet mundgodt.

Christian Hansen overtog bageriet i 1993 fra sin far, der overtog den fra en Børge Ehlers i 1957.

For år tilbage var de i konkurrence med håndboldspilleren Anja Andersens morfar, der drev et bageri længere oppe ad gaden, men i dag er Conditoriet den eneste tilbageværende bager i Bolbro.

Tina og Christian Hansen er enige om, at de socialt udsatte stadig præger bydelen.

“Man kan godt mærke, at her er en overvægt af indbyggere med sociale problemer,” vurderer Christian Hansen.

“Men der sker også meget i Bolbro, og idrætsmiljøet spiller en stor rolle”.

Det med idrætten vækker genklang hos 17-årige Sara Jensen, der til daglig sidder bag kassen i Bolbros Føtex og ellers bruger sin tid med en bold mellem fødderne.

“Det bedste ved at bo i Bolbro er klart de mange sportsmuligheder. Jeg går selv til fodbold, og det er fedt, at man for eksempel også kan se ishockey herude,” fastslår hun, da Lokalavisen møder hende foran stadion, der i dag hedder Ewii Park.

Bolbro Brugerhus

Et stenkast fra OBs hjemmebane finder man Bolbro Brugerhus, der sammen med en række andre aktører under Odense Kultur- og Idrætshus bor på den nedlagte Bolbro Skole.

Brugerhuset udgør krumtappen i bydelens foreningsliv. Her kan man gå til syning, kortspil og meget andet, eller man kan nøjes med at besøge caféen, der blandt andet serverer kaffe og kage.

På en gennemsnitlig uge lægger godt 700 personer vejen forbi Brugerhuset. En af dem er Alice Rasmussen (74), og for hende føles det ganske særligt at deltage i fællesskabet på den nedlagte skole.

“Det er jo min gamle barndomsskole, og du kan tro, jeg har mange minder herfra. Nu sidder jeg her så igen. Denne gang er det dog ikke matematik og bogstaver men syning, jeg skal lære,” ler hun.

Brugerhuset har en overvægt af ældre brugere, men ifølge Lone Juul (50), der er ansat af kommunen som stedets daglige leder, rummer huset uanede muligheder for også at blive et fast tilholdssted for eksempelvis børnefamilier.

“Der sker så mange ting her i brugerhuset, men der er potentiale for endnu mere,” vurderer hun.
“Vi har rammerne til sådan noget som fællesspisning og lektielæsning, og vi er lydhøre overfor alle forslag. Jeg vil gerne opfordre den yngre del af Bolbros befolkning til at besøge vores café, se lokalerne og vide, at de er velkomne.”

Bestræbelserne på at række ud mod næste generation er allerede i gang: For eksempel tilbyder Brugerhuset om torsdagen gratis skakundervisning for børn, og i de kommende uger starter et helt nyt tiltag for mødregrupper.

“Her i Bolbro er der ofte lidt muggen i krogene over, at bydelen ikke har en rigtig café. Men vi har jo faktisk brugerhusets café, hvor alle er velkomne, og hvis folk har ønsker om cafe latte og den slags, vil vi gerne imødekomme det,” siger Lone Juul.

Bolbro går i blodet

Hovedparten af de folk, Lokalavisen møder i Bolbro, har boet der i mange år. Det lader til, bydelen går i blodet på én, uanset om man er indfødt, tilflytter eller tvunget dertil, som det var tilfældet for 63-årige Gunnar Andersen:

“Min søde kone er herfra, og hun valgte i sin tid at tvangsindlægge mig herude. Vi har nu boet her mere end 30 år, og jeg må sande, at der er noget om det. Èn gang Bolbro, altid Bolbro. Vi er tætte på både byen og naturen, her er handel og sport og højt til loftet. Skal jeg rime det for dig? Bolbro er det bedste sted at bo,” smiler han.

En ting er sikkert, udviklingen er sat i bevægelse, og som en anonym beboer udtrykte det, da Odense Kommune i efteråret samlede input til områdefornyelsen: “Fremover vil vi kaldes BolBrooklyn”.