Fortsæt til indhold

Viggo Brandts kaserne-malerier udstilles

De otte store malerier, som i 80 år havde hjemme på kasernen, udstilles

Arkiv
Arkiv

Museum Sønderjyllands afdeling på Cathrinesminde Teglværk viser 17. maj- 29. oktober Viggo Brandts store malerier, som indtil 2014 havde plads i Parolesalen på Sønderborg Kaserne. Udstilling hedder 'Sønderborg og omegn 1932 - Viggo Brandts malerier'.
I forbindelse med, at Sergentskolen på Sønderborg Kaserne flyttede, skænkede skolen i 2014 otte store malerier til Sønderborg Kommune. Malerierne, der var sømmet fast i væggene i Parolesalen, blev overdraget til Kunstfonden, som satte dem i stand og fik monteret nye rammer, hvorefter de i første omgang blev udstillet i Sundhedshuset i Nordborg.

Malet i 1933

Senere har de været udstillet på Biblioteket Sønderborg, og nu kommer turen så til Cathrinesminde. At malerierne har 'vandret', skyldes dels et ønske om, at alle i hele kommunen får lejlighed til at se malerierne, som ikke tidligere er vist i det offentlige rum, dels at der ikke er fundet nogen permanent plads til de otte, store malerier.
Udstilling på Cathrinesminde Teglværk bliver samtidig museets sommer-særudstilling.
Viggo Brandt udførte opgaven på bestilling af Ny Carlsbergfondet i 1930-1933.srj