En ny tids smerte, en ny tids ægthed, en ny tid nu!

Opvarmningsnavnet Benne, har netop forladt scenen. Folk stimer stadig til fra den store røde hvælvende metal dør ude fra Jernbanegade. Banegården summer af fredagsfantasier, unge håbefulde festglade teenagere fra oplandet, som skal i byen. Inde på spillestedet, som glaner op af Kolding banegård, er folk begyndt at rykke tættere på scenen. Som en indforstået pagt sætter de sig ned og danner en hippiecirkel. Det ligner en film fra sluttresserne.
Men det er ikke kun helt unge mennesker, som er mødt op. Der er også repræsenteret voksne over de tredive. Aftenens navn har, endnu så ny som hun er, formået at slå rødder helt ud i provinsen af Danmark. Hun har noget de andre ikke har!
Og så med et, træder en pagehårs-stylet, skuldrepuffet Katinka ind på scenen sammen med hendes band. De er netop kommet fra Århus Spot-festival, hvor hun gav koncert for under en time siden. Motorvejen har været en nødsaget hjælp.
Som med en malende støj bryder en fender ud i et vidunderligt skrig. Koncerten (som efterlod alle med kuldegysninger og varme blødende hjerter) er nu en realitet.
I en grøn røg spredes treklange ud som konfetti i langstrakte ottendedelsmarkeringer. Elementer af sprød taktfast psykadelica opfylder rummet. Det er et af de nye numre, hvor Katinka har mere på hjerte end det første albums yderst elegante kærlighedsserenader. Hun er blevet mere spydig nu, hendes vokal mere skarp og hendes tekster dufter af oprør. Hun er ikke længere udelukkende et offer for kærlighedens unge skuffelser. Hun forholder sig dog til den, ikke køligt, men med en modnet accept. Samfundet får også sine klø, men det sker imellem linjerne på en sostifikeret poesi, som kan spores tilbage til firsernes Borumklike. Det sproglige niveau er højt.
Andet nummer er hendes gennembrudshit fra 2016 ”Rundt og Rundt”. Folk istemmer det berusende refræn med indlevede syredanse. ”Rundt og rundt og rundt og rundt og ned og op og ned i ring”. Katinka synger som en tornado og grundlægger netop oplevelsen af, at alle de følelser hun rører ved - trods smerten - centrifugeres ned igennem legemet og på magisk vis finder accept helt ud i fingerspidserne. Ganske uforlignelig og enestående poesi, fremførelse i verdensklasse og eminent musikalitet. En vores tids Anisette er på besøg i ”Slicetown”.
Og det er ikke tilfældigt, at dette setup fungerer bedst på en scene som Pitstops. Man må bare tæt på kunstneren, hvilket bliver muliggjort af netop dette spillesteds fænomenale lave scene. Vi kan næsten røre ved Katinka, men det er ikke nødvendigt, for hun rører netop os alle i hjertet.
//”Kender i det, hvor man bliver så forelsket, at man har lyst til at ændre sig for en anden person?//
Katinka taler en del til publikum imellem numrene. Hun er både en guide, en taler og efterhånden en vandt performer.
//”…man bliver så forelsket, at man har lyst til at rede sit hår for den her person”//
Det er ikke uden et glimt i øjet, at følelseslivets dybeste sale foldes ud. Orkestret bryder ud i et massivt rocknummer der ender i en fingerknipsende dans rundt på scenen, hvor vor frontkvinde vel nærmest er gået i ekstase dog uden at miste grebet om vokalen, der stadig står knivskarpt.
Resten af koncerten stiger kun fortsat i intensitet og munder ud i et episk inferno af stilfuld støj. Publikum står tilbage som paralyseret, flere med tårer i øjnene
Der er så meget mere at berette, men der må på retfærdighedsvis være gemt lidt til lytterens egen oplevelse.
Tag ind og oplev Katinka, når du får muligheden – hun er Danmarks nye musikalske stjerneskud!

(seks ud af seks mulige stjerner)