Lokalavisen forsøger at æde sig vej til Danmarksmesterskabet

Det er midt i den første bid af den tredje hotdog, at realiteterne vælter ned over mig som brun sovs over en bøfsandwich.
Praktikant Anne - vi kan jo kalde hende PraktikAnne - er godt i gang med at lægge sidste tand på sin tredje varme hund, og det der skulle have været mit interne triumftog på redaktionen er ved at udvikle sig til en fornedrelse, som vel kun er set i samme grad, da Tyskland baskede Brasilien med 1-7 i verdensmesterskabernes semifinale. Endda på sidstnævntes egen jord.
Det er det samme her. Hver eneste gang den 22-årige underdog ved siden af mig hapser hotdog i labrador-fart, føles det ærligt talt som at få en kindhest med en våd Böklunder af en arrig germansk krofatter. Det kan da ikke være rigtigt, at en “sen-teenager” skal lære en garvet grill-rotte i sine bedste 30'ere, hvordan man konsumerer sådan et par hotdogs?

Overraskende udvikling

Sidder du lige nu - af uransagelige årsager - og undrer dig over ovenstående scenario, så lad mig forklare.
Vi er taget til officiel kvalifikation til DM i hotdogspisning. Denne temmelig krævende indledende runde står i Byens Pølsevogn i Vejle, hvor Jane Pedersen årvågent styrer slaget.
“I har set hvad rekorden er, ikke? Der er langt op til 42 hotdogs,” griner Jane Pedersen, mens PraktikAnne har fået remoulade i håret, og den salte kødsved fra de gode herrer Steff og Houlbergs velkendte skinkesøm er begyndt at pible frem på min pande.
Nu var Danmarksrekorden måske heller ikke ligefrem målet med at deltage i kvalifikationen, men inden mødet med Byens Pølsevogn, og de i øvrigt yderst veltilberedte hottere, var jeg dog af den klare overbevisning, at jeg sagtens kunne slynge syv-otte beduinfingre i lagen ned i svælget inden for de 15 minutter, der er til rådighed i den officielle DM-kvalifikation.
Og under alle omstændigheder, så var jeg i hvert fald sikker på at vinde den interne håneret over praktikanten. Virkeligheden er en ganske anden.
Den første flæskestang med ørevarmer når planmæssigt og hurtigt det rigtige sted hen, men da jeg allerede ved nummer to indser, at den reflektoriske opbringning af mavesækindhold (læs: opkastrefleks) er begyndt at røre på sig, føles de næste 12 minutter ganske uoverstigelige.

Ren paradekørsel

Med seks minutter tilbage kan jeg godt nok se, at tempoet hos PraktikAnne er dalet betydeligt, men hun har til gengæld efterhånden distanceret mig med trekvart hotdog.
Jeg forsøger at sætte en slutspurt ind. Det resulterer blot i, at det kridhvide brød føles som en våd svamp, der vokser til en størrelse, der umuligt kan komme ned gennem spiserøret, og pludselig er den ellers delikate grillede smag lige så tiltalende som 'stegt lever med broccoli'-aftenerne i mit barndomshjem. Jeg er slået!

Håneret til praktikanten

De sidste to minutter er ren paradekørsel for PraktikAnne. Hun aner først og fremmest den overlegne interne sejr, men pludselig vejrer hun også den foreløbige førsteplads på kvalifikationstavlen i Byens Pølsevogn.
Med en kraftanstrengelse, som kun Samson historisk har præsteret, gumler hun den sidste halve hotdog i sig, og netop som det lille æggeur markerer, at 15 minutter er gået, forsvinder den sjette hotdog fra mundhulen.
Jane Pedersen kigger imponeret på PraktikAnne, mens hun føjer en ny førerhund til scoretavlen. Imens må en anden luske ud af Byens Pølsevogn med halen mellem benene med det faktum hængende over hovedet, at praktikanten i særdeleshed har håneretten i hotdogspisning.