Fortsæt til indhold

Børnedisco og 80er hits i Starup

Storebededagsferien byder på festdage i Starup

Arkiv
Mette Henriksen

Når den årlige begivenhed, Starup Festdage, igen indtager byen, så er det både med 80'er hits, børnedisco samt MGP på programmet.
“Dinner og dans” foregår lørdag 13. maj fra klokken 18 til 02.
“Vi elsker rent faktisk 80'erne, og endnu mere de uforglemmelige danske pop hits, som årtiet bragte med sig, samt de største udenlandske disco hits, samt Neue Deutsche Welle tiden. Det giver i den grad gæsterne alle muligheder for at fyre den af på dansegulvet,” siger Flemming Kiil, som underholder med Kiil disco show.
Børnedisco og MGP Melodi Grand Prix står klar på scenen fredag 12. maj fra klokken 18.30 -21.30.
“Aftenen er fyldt med musik, dans, lege, konkurrencer, snacks og sjove, farvestrålende børnedrinks, og børnene kan blive sminket - og så er der ingen adgang for mor og far,” lover arrangørerne.