Tankevækkende, stærke sager

En narkoman finder altid en undskyldning for ikke at gå i afvænning. Det skal han lade være med.
Folk omkring narkomanen finder altid en undskyldning for ikke at konfrontere og hjælpe narkomanen. Det skal vi holde op med.

Tidligere Fredericia-borgmester Thomas Banke udgav i sidste uge en bog om sit narkohelvede under og efter sin borgmestertid.
I bogen beskriver han detaljeret og - formodentligt - ærligt det selvbedrag, den selvoptagethed, den selvdestruktion, den egoisme og den manipulation, han udsatte sig selv og alle andre for.
Mange siger “det vidste vi jo alle”. Men jeg er nødt til at sige, at jeg ikke vidste det. Jo, jeg var vidne til situationer, som jeg i dag kan se passer ind i billedet af en borgmester på stoffer. Men desværre ikke nok til, at jeg dengang konkluderede noget. Og ikke nok til, at jeg følte mig i stand til at konfrontere ham. Eller behandle det meget væsentlige problem journalistisk. Der skal jo mere end en fornemmelse, vedholdende rygter og unavngivne kilder til, før man som avis kan stemple nogen som narkoman.

Bogen beskriver et misbrug, der allerede i borgmestertiden var mindst ti gange så stort, som jeg har kunnet forestille mig. Og jeg har ellers en ret god forestillingsevne.

I dag ligner Thomas Banke sig selv. Hans udstråling, talegaver og sans for selv-iscenesættelse, er meget lig den Banke, jeg mødte så ofte i hans borgmestertid.
I bogen beskriver Thomas Banke, hvordan han løbende kom med små indrømmelser for at vinde tid til at fortsætte sit misbrug. At han indrømmede små fejl for at dække over den store. Igen og igen og igen. Jeg håber ikke, at bogen er en fortsættelse af det træk.

Når Banke i dag ser tilbage på sin tid som borgmester, mener han fortsat, at han leverede varen. Og i bogens afsnit om det politiske spil i hans sidste borgmester-uger formulerer han sig med et analytisk bid, der snapper af de, der lod ham falde.
Efter min mening lyder det foruroligende meget som et ekko fra den tid, han med bogen hævder at lægge bag sig.

Min far ville spørge: Hvad kan man så lære af det?
Jo, man kan lære at droppe undskyldningerne og træde til, når man ser et menneske selvdestruere.
Det vil jeg gøre. Håber jeg.


Med venlig hilsen
Peter Friis Autzen
Journalist
Lokalavisen


Læs også interviewet med Thomas Banke - og samlingen af udvalgte citater fra hans bog.