Fortsæt til indhold

SOS Børnebyerne mangler indsamlere

Arkiv
Arkiv

SOS Børnebyerne går på gaden med indsamlingsbøtten på Mors dag 14. maj for at give en mor og et kærligt hjem til udsatte og forældreløse børn.
I Esbjerg Kommune har 77 indsamlere tilmeldt sig, men der er stadig mange ledige ruter, der mangler en indsamler. Det tager to timer at samle ind, og bøtten kommer lige til døren med posten, hvis man tilmelder sig senest 8. maj. Man kan tilmelde sig på www.sosindsamling.dk.
Pengene fra landsindsamlingen skal give børn et kærligt hjem med en SOS-mor i børnebyer verden over. Børnebyerne giver også børnene en uddannelse og muligheden for at skabe sig en fremtid i landet, hvor de bor.
”På verdensplan vokser millioner af børn op uden omsorg fra forældre. Derfor har vi brug for, at så mange som muligt melder sig, og hjælper os med de her børn, så de kan vokse op i trygge rammer, tage en uddannelse og skabe et bedre liv for sig selv som voksne. Jeg håber, at dem, der hører om indsamlingen, vil give et par timer til den gode sag,” siger Mads Klæstrup Kristensen, direktør i SOS Børnebyerne.