Fortsæt til indhold

Musik & Billedskolen ud med 14 koncerter

Forårskoncerterne med eleverne sidst i maj når hele vejen rundt både musikalsk og geografisk i kommunen

Arkiv
Arkiv

Hele 14 koncerter skal der til for at nå al musikken og komme hele kommunen rundt, når Musik & Billedskolen inviterer til forårskoncerter i slutningen af maj.
De mange koncerter er både et udtryk for et højt aktivitetsniveau, og lysten blandt elever og lærere til at præsentere den musik, der er arbejdet med gennem denne sæson, fremgår det af en pressemeddelelse fra Musik & Billedskolen.

Højt niveau hvert år

“Det er altid fedt at vise, hvad eleverne har lært i løbet af sæsonen, og jeg bliver overrasket over det høje niveau hvert år, hele vejen rundt,” siger Jakob Sindberg, der underviser i slagtøj og sammenspil bl.a. på Ølgod og Agerbæk skoler.
Musik & Billedskolen mærker altid stor opbakning om de enkelte koncerter fra bl.a. forældre, søskende og familie, og det er med til at give eleverne de bedste betingelser for at gøre deres bedste.
“For eleverne er det bare fedt at spille koncert. Så er det også et vigtigt socialt aspekt på mange måder. Det er sjovt at være sammen om musik, og se, hvordan kammeraterne formidler deres kunnen på de forskellige instrumenter, enkeltvis eller sammen,” slutter Jakob Sindberg.
Der er fri entre til alle koncerter.
jesl



Fakta
koncerterne
Mandag 29. maj
kl. 18.30 Forårskoncert i Smedeværkstedet, Varde
kl. 18.30 Forårskoncert på Agerbæk skole, Agerbæk
kl. 19.00 Klaverkoncert i Galleriet på Stålværket, Varde

Tirsdag 30. maj
kl. 18.30 Forårskoncert i Smedeværkstedet, Varde
Kl. 18.30 Klaverkoncert i Galleriet på Stålværket, Varde
kl. 17.00 Forårskoncert i Kulturhuset Ølgod, Ølgod
kl. 19.00 Forårskoncert i Kulturhuset Ølgod, Ølgod

Onsdag 31. maj:
kl. 18.30 Forårskoncert på Blåbjergskolen, Nr. Nebel
kl. 18.30 Sangkoncert i Galleriet på Stålværket, Varde
kl. 17.00 Slagtøjskoncert i Smedeværkstedet, Varde
kl. 19.00 Slagtøjskoncert i Smedeværkstedet, Varde
kl. 18.30 Klaverkoncert i Kulturhuset Ølgod, Ølgod

Torsdag 1. juni:
kl. 18.30 Forårskoncert på Brorsonskolen, Varde
kl. 18.30 Forårskoncert på Blåvandshuk skole, Oksbøl

“Det er sjovt at være sammen om musikken,” fortæller musiklærer Jakob Sindberg om de koncerter, Musik & Billedskolen nu skal ud at give.
Der er koncerter for enhver smag og over hele kommunen over fire dage.