Fortsæt til indhold

Fem års fødselsdag - og ny leder af klubben

Randi Lej-Blicher er ny leder af Red Barnets familieoplevelsesklub

Arkiv
Arkiv

Der var både fem års fødselsdag og ny leder på programmet, da Red Barnets familieoplevelsesklub i Aabenraa fejrede sig selv ved et arrangement lørdag 21. april. Vejret viste sig som rigtigt aprilvejr med sol, regn og hagl; men det afholdt ingen fra at nyde de udendørs glæder.
Ny leder af klubben er Randi Lej-Blicher, og ved fødselsdagsarrangementet sagde man farvel til Marianne Høj, der har været leder af klubben siden starten for fem år siden. Hun har valgt at slutte indsatsen, da hun er flyttet fra kommunen.

Første arrangement

Klubbens aller første arrangement for fem år siden blev holdt i Sønderskoven ved Von Bergens plads - en primitiv overnatningsplads med shelter og et bålsted. Der var ikke så mange familier dengang, så pladsen kunne rumme alle, fortæller klubben i en pressemeddelelse. I dag ser det anderledes ud med en stor tilslutning til oplevelsesklubben gennem årene.
“Til jubilæumsarrangementet måtte vi vælge at være i Åbækhytten, som har plads til 50, og som har fantastiske faciliteter til sådan en dag med bålmad, leg i bl.a. tovbane, klatring i træerne mv,” fortæller klubben, som glæder sig til at fortsætte de mange aktiviteter.
-vik