Fortsæt til indhold

Tour de France til Sønderborg

Arkiv
Arkiv

“Danmark - et land på hjul. To hjul. En perfekt arena - testet af millioner”. Sådan lyder det fra Jørgen Leth i den lille film, som den danske delegation havde med til Paris, da de i 2016 forsøgte at overbevise løbsdirektøren for Tour de France, Christian Prudhomme, om at verdens største cykelløb bør starte i Danmark i 2019. Det lykkedes ikke, men Danmark opretholder ansøgningen og satser stærkt på at få prologen og to etaper til Danmark i 2020 eller 2021.

Bag ansøgningen står regeringen, regioner og kommuner, herunder Sønderborg Kommune. Danmarks bud er, at prologen cykles i det indre København. Første etape cykles fra Roskilde til Odense og tredje etape fra Vejle til Sønderborg. Der er en årelang tradition for at Tour de France starter uden for Frankrigs grænser, men der er mange om buddet. Erhvervsministeriet vurderer dog, at chancerne for at tiltrække Touren til Danmark er gode. Sønderborg Kommune skyder 10 mio. kr. ind i interessentskabet. Prisen for at få tourstarten til Danmark vurderes at være 90 - 100 mio. kr.