Hunden Zika gjorde det igen
Arkiv
Zika gjorde det igen. Pia Hinze og hendes hund Zika, som er medlem af Danmarks civile Hundeførerforenings Eftersøgningstjeneste i Aabenraa civile Hundeførerforening, blev for kort tid siden kaldt ud til en ulykkelig mand i Sode Skov, som havde tabt sit høreapparat et par dage i forvejen i området.
Manden - Jens P. Nielsen - var gået igennem noget brombærbuske og et bunddække af Anemoner, og her var det lille apparat smuttet ud af øret. Han ringede til Eftersøgningstjenestens vagttelefon, som henviste til Pia. Zika har ofte hjulpet mennesker, der har tabt ting, og det tog hende kun få minutter at finde det, selv om altså høreapparatet havde ligget i skoven et par dage.