“Det handler om mennesker”
For Knud Erik Langhoff har sagen om Contrans ansøgning været et spørgsmål om mennesker, og han er ærgerlig over den retning, som sagen er endt i.
“Venstrefløjen gjorde det hurtigt til en sag om hvorvidt man er for eller imod udenlandsk arbejdskraft. Men det var jo ikke det, sagen handlede om. Tværtimod handlede det om mennesker. Om muligheden for at give nogle mennesker så optimale nogle vilkår som muligt. Og det går vi ind for, uanset om de så er danske eller udlændinge,” siger konservatives byrådspolitiker, som altså stemte for, at Contrans skulle have lov til a bygge sin velfærdsbygning.
Han mener nemlig ikke, at de udenlandske arbejdskræfter kan tvinges ud af det danske arbejdsmarked.
“Arbejdsmarkedet er blevet globaliseret og de udenlandske arbejdere er kommet for at blive. De tager sig af de opgaver, som danskerne ikke vil have, og uanset om de er tyske, polske eller rumænere, skal de kunne arbejde her under ordentlige vilkår,” slutter han.