Erik kan fejre 25 år hos Domea
Arkiv
Regionsdirektør i Domea.dk Vest med hovedsæde i Vejle Erik Lønne Gottfredsen kan fredag 2. juni fejre 25 års jubilæum.
I 1987 blev han færdiguddannet som bygningskonstruktør, og i 1992 gjorde han sit indtog i den almene boligbranche i Dansk Boligselskab.
Allerede i 2001 blev Erik Lønne Gottfredsen udnævnt til regionschef i Frederikssund og i 2003 regionschef i Haderslev. Som en del af den daglige ledelse var han en af hovedspillerne i den fusion, der skabte Domea.
Erik Lønne Gottfredsen bor i Haderslev, er gift med Yvonne, og tilsammen har de fire børn. I sin fritid holder han sig i gang med mountainbike i skoven, jagt og skiløb.jesl