Sidste skoledag i Ungdommens Hus
Kl. 10 begynder sidste skoledag. Festlighederne bliver holdt i Ungdommens Hus
Sidste skoledag - 24. maj - nærmer sig med hastige skridt. På dagen er der allerede fra kl. 10 morgenkaffe og hygge med 10. klasserne på Ungdommens Hus. KL. 12.00 støder 9. klasserne til, efter at de har kastet med karameller ude på skolerne.
Fra kl. 12. til 16.45 er der et planlagt program på Ungdommens Hus, hvor de kompetente medarbejdere gør alt for, at de unge får en rigtig god og fornøjelig dag.
Butikker bakker op
Fredericia Shopping bakker hundrede procent op om projektet.
“Det er en rigtig god måde, at give de unge mennesker en mindeværdig dag. At man samler nogle aktiviteter på et givent sted, hvor rammerne er helt i øjenhøjde,” siger Karina Wærnskjold-Thiesen, By- og Eventkoordinator i Fredericia Shopping.
“Det er de unges festdag, og med nogle voksne omkring som kan styre løjerne og rumme de unge, så kan vi også være trygge som forældre,” siger Karina Wærnskjold-Thiesen.
“Jeg ved fra arrangørerne, at alt er arrangeret til fælles bedste lige fra, at der serveres mad på UH til, at brandmyndighederne er adviseret, når man skal være så mange på et sted,” fortsætter hun.