Allan Breckling afholder sin 22. Bogcafe
Fra store filosoffer til krimiens kendisser – mange kender Brecklings Bogcafe, der nu for 22. gang afholdes i Sønderborg
Gysene løber ned ad ryggen og hårene rejser sig på kroppen, når man læser Andrias Andreasens debut krimi Lurian.
Og historien er ikke opstået af ingenting. Efter flere års undersøgelse af psykopati og inspiration fra forfattere som Chris Carter og Ted Bondy, da ved Andrias, hvordan en psykopat tænker.
”Bogen er den mest uhyggelige og gysende danske krimi, jeg nogensinde har læst, og den benytter sig af elementer fra både den hårdkogte amerikanske og mere psykologiske skandinaviske genre”, fortæller Allan Breckling, der søndag den 21. maj inviterer Andrias Andreasen til Bogcafe og en samtale om emnet 'inde i psykopaten'.
Andrias Andreasen er født og opvokset i bygden Selatrað på Færøerne, men han bor i dag med sin familie i Sønderborg. Til dagligt arbejder han indenfor det socialt faglige område.
Allan Breckling har inviteret Jette Grenaa Phillipsen til at læse op fra Lurian, der er tidligere skuespiller fra børneteatret Boldhus Teatret i København, men i.
”Jeg glæder mig som et lille barn til at afholde min 22. bogcafe, og jeg kan også afsløre, at jeg har flere i ærmet”, fortæller AlLan Breckling
Efterår
Også i efteråret 2017 vil Allan Breckling invitere forfattere indenfor i sin Bogcafe. Blandt andet vil gæster som Kaspar Rostrup, der har skrevet sin erindringsbog 'Stormflod' og Jørgen Brøndal, der har skrevet 'Det sorte USA' gæste cafeen.
Trofaste Sune Pilgaard vil være oplæser, og der vil blive serveret en lækker anretning på Comwell.
Men efterårsprogrammet er ikke det eneste som Allan Breckling har i ærmet. Længe har han jagtet den kendte danske forfatter Jussi Adler Olsen, og nu ser det ud som, at det lykkedes at få den berømte forfatter til at gæste Brecklings Bogcafe. Datoen er endnu ikke sat, men en Bogcafe med Jussi Adler Olsen i 2018 er ikke urealistisk, understreger Allan Breckling.