Fortsæt til indhold

Ny bestyrelse i 7-kanten

Arkiv
Arkiv

Teaterforeningen 7-kanten har fået en række nye ansigter i bestyrelsen. Som menigt medlem tiltræder Ulla Adolf fra Varde. Ulla har været medlem af 7-kanten siden 1980. Op gennem 80'erne og 90'erne medvirkede hun i en række børne- og vinterforestillinger, og var også i en periode suppleant i bestyrelsen.
Ulla Deigaard Bruun, også fra Varde, er ny suppleant og har siden starten af dette århundrede været medlem af 7-kanten. Det tog sin begyndelse med datterens indmeldelse på et af børneholdene og hendes engagement smittede, så moderen blev involveret i foreningens sminketeam.
Heine B. Nissen, 48 år og socialpædagog på et behandlingshjem, er ligeledes ny suppleant. Teaterdrømmen har ligget latent i ham siden drengeårene, men Heine tog først for alvor springet ind i teaterverden i 2014. Heine har siden været meget aktiv i flere roller i 7-kanten, og har været instruktør på børneteaterets lillehold, hvor han både afprøvede forfatterdelen og instruktørdelen.srj