Fortsæt til indhold

Sangfugletur for de morgenfriske

Arkiv
Arkiv

Fuglekvidder Tidligt søndag morgen 28. maj bliver der mulighed for at lytte til sangfugle på det tidligere militære areal ved Kær Vestermark nord for Sønderborg.
Sammen med en fuglestemmekyndig guide bevæger deltagerne sig en tur rundt i området, som rummer både sø, kyst ud mod Alssund, småskove, krat, levende hegn, små moser og åbne græsarealer.
Deltagerne ser efter dyr og planter og lytter til morgenens fuglesang - og forhåbentlig vil nattergalen synge et efterhånden sjældent kvæd fra krattene. Undervejs lyttes efter de mere udbredte sangfugle som munk, gærdesanger, løvsanger, gransanger, bogfinke, rødstjert, gulspurv og mange flere. Gøgens kukken burde også være en del af lydkulissen denne morgen. I søerne og langs kysten mod Alssund ses der efter vandfugle som lappedykkere, skalleslugere, ænder og gæs.
Turen varer to timer, og gruppen mødes kl. 04.15 ved p-pladsen ved skydebanen. srj