En landsby i storbyen

En af de ældste veje i Skibhuskvarteret hedder Enighedsvej, og det siger på en måde alt om bydelen, vurderer forfatter Anders W. Berthelsen, der står bag flere bøger om Odenses gamle værftkvarter.

“Der hersker en særlig solidarisk skibhusånd herude. Tilbage i tiden arbejdede næsten alle på enten skibsværftet eller hos Thrige, og det har skabt et unikt sammenhold, som man ikke finder ret mange andre steder,” siger han.

Arven fra skibsbyggerierne og placeringen ved kanalen er vigtige brikker i kvarterets selvforståelse.

Men fortællingen om Skibhuskvarteret er også en historie om en bydel, der faktisk ikke var ønsket i Odense, om en kæmpelosseplads der blev til et fritidsparadis og et handelsliv, der summer og syder, til glæde for både ældre, unge og børnefamilier.

Fællesskabets bydel

Rikke Merton (45), direktør i Lab-Vikar på Avernakøvænget, tilhører den sidste kategori.

“Jeg bor her alene med mine to børn, og folk driller mig gerne med, at jeg aldrig forlader kvarteret,” griner hun.

“Men Skibhuskvarteret har jo det hele. Det er en by i byen. Naboskabet er tæt, og man kan ikke gå en tur uden at hilse på mindst 10 forskellige mennesker”.

Rikke Merton fremhæver desuden, at Skibhus er en bydel, hvor der sker noget.

“For eksempel har vi lige fået en ny aktivitetsplads ved Svanedammen. Vores Facebook-gruppe er også et godt eksempel på, at vi tager fat og får ting til at ske,” mener hun.

Gruppen har lidt over 5000 medlemmer, og her udveksler beboerne dagligt anekdoter, fotos og praktisk hjælp til hverdagen.

“Man kan både efterlyse en brystpumpe, en plæneklipper eller låne en hund at gå tur med, og det fællesskab er sigende for os, der bor her”.

Skruer vi tiden knap 100 år tilbage, var Skibshuskvarteret et arbejderkvarter, som Odense Købstads konservative flertal nægtede at indlemme i Odense. Først efter mange års demonstrationer, afstemninger og en direkte ordre fra daværende indenrigsminister Bertel Dahlgaard (R) blev Skibhuskvarteret i 1931 officielt en del af Odense.

“Men bydelen er stadig sin egen,” mener Thomas Gerstrøm, der bor med sin 8-årige datter på Ingeborgvej. Indtil for nylig var han leder af Friskolen City, og desuden er han aktiv i Skibhusforum, hvor forskellige parter arbejder på at udvikle bydelen.

“Der er lidt outlawstemning over det herude. Vi gør, som det passer os, og folk, der har boet her i mange år, er stolte af at være Skibhusborgere. Der er en klar følelse af fællesskab, og det mærker man tydeligt, når man som jeg er flyttet hertil udefra”.

Stigende boligpriser

Tilflyttere er der ifølge Michael Thomsen, Nybolig Skibhus, mange af. Han fortæller, at Skibhuskvarteret sammen med Hunderup og Dalum i dag udgør de mest eftertragtede områder i Odense.

“Skibhuskvarteret er selvfølgelig ikke oppe på Hunderupniveau, men vi mærker både en let stigende efterspørgsel og let stigende priser,” fortæller han.

“Modsat Hunderup rummer Skibhus en broget blanding ejendomme. Her er både flotte villaer, tvillingehuse og lejligheder, så området tiltrækker forskellige typer mennesker. Den største efterspørgsel mærker vi dog blandt børnefamilier i den øvre middelklasse. Prisniveauet herude kræver nemlig en indkomst, der ligger et stykke over det, den almindelige gennemsnitsfamilie har råd til”.
Læs også: Det sidste havneværtshus: Familien fra Vikingen

Som Marta & Guldsaksen

På Windelsvej bor Odenses socialdemokratiske borgmester Peter Rahbæk Juel, og samme vej har tidligere huset en anden borgmester, nemlig Holger Larsen, der ledede byen 1958-73.

Rahbæk Juel har tiltrukket sig opmærksomhed i forbindelse med hans erklærede kamp mod bander såsom Black Army, og det har beboerne godt kunnet mærke, fortæller Rikke Merton.

“Vi har kunnet høre, at der var bøller, der gassede op foran hans hus for at markere sig, og politiet har også været til stede herude for at passe på ham. Vi synes, han er sej. Han har selv små børn, og det er modigt af ham at stå fast. Det aftvinger respekt, og vi er stolte af at bo i samme kvarter som ham,” lyder det.

Skibhuskvarteret er i grove træk dråbeformet. Grænserne strækker sig fra jernbanen i syd til havnen i vest, Kochsgade i øst og Stige Ø i nord. Ryggraden er Skibhusvej, og det er også her, de fleste butikker befinder sig.

Heriblandt Bagger Blomster, hvor 63-årige Lone Kolbye binder buketterne. Hun sammenligner handelslivet i Skibhuskvarteret med det, man ser i DR-serien Marta & Guldsaksen. TV-serien handler om en frisørsalon på Nørrebro i København, der udgør den sociale lim blandt gadens beboere.

“Sådan er det også her. Alle folk er så søde og varme. Venligheden spreder sig, og man passer på hinanden,” mener hun.
Samme opfattelse har 58-årige Karen Bagger Klestrup, der står bag disken i Cavithe, der sælger alverdens lækkerier, blandt andet en særlig Skibhus Ale, der er en overgæret øl.

“Folk handler lokalt, og vores kunder er meget loyale. Vi kan mærke, at de ønsker at bevare området, og der er et stort sammenhold blandt os forretningsdrivende,” fortæller hun.

Sammenholdet kommer blandt andet til udtryk gennem Skibhusforeningen, der samler omkring 50 forretningsdrivende, og som i fællesskab arrangerer begivenheder som for eksempel Open By Night, der finder sted næste gang 2. juni.

40.000 kirkegæster

For enden af forretningsgaden troner Fredens Kirke frem med sine karakteristiske gule sten. Den fik sit navn i 1920, da første verdenskrig lige var slut. Senere, i 1948, skrev kirken Danmarkshistorie ved at ansætte en af Danmarks tre første kvindelige præster. I dag er Fredens Kirke et kraftcenter for liv og aktiviteter i Skibhuskvarteret, og den er ifølge sognepræst Christian Raun Larsen (49) slet ikke til at komme udenom.

“Det er ikke kun noget, jeg siger, fordi jeg selv er præst. Fredens Kirke har vitterligt stor betydning herude. Den er vores største bygning, og den står stolt og troner her ved bakken. Men den er også omdrejningspunkt for koncerter, foreninger og arrangementer, og folk kommer her relativt hyppigt. Tæller vi sognehuset med, har vi nok omkring 40.000 besøg på årsbasis,” siger han.

Som sognepræst har han berøring med mange mennesker, og han oplever jævnligt, at folk, der er vokset op i Skibhuskvarteret og senere fraflyttet, vender tilbage, når de selv får børn.

“Fællesskabet er stort herude, og det betyder, at Skibhuskvarteret er et sted, man vender tilbage til,” siger han.

“For selvom vi er midt inde i Odense, er det lidt som et bo i en landsby, og det mærker man tydeligt i hverdagen”.
Læs hele temaet om Skibhuskvarteret i denne uges udgave af Lokalavisen Odense - hvor du blandt andet kan blive klogere på Havnen, Stige Ø og Boldklubben Marienlyst