Sydbank var tæt på Sydbank Park
Post- og indkøbs afdelingen hos Syd-bank var blandt de fem finalister da den Sønderjyske mester i God Arbejdslyst skulle findes
Lysten til at gå på arbejde, de sociale relationer med kolleger, anerkendelse og succes er alle ingredienser i den 'gryderet', som skaber begrebet 'God Arbejdslyst. Og nogle af landsdelens bedste i den disciplin dystede i finalen i 'Sønderjysk mesterskab i God Arbejdslyst' i weekenden.
En tyk rapport som KRIFA Videncenter har lavet, i tæt samarbejde med Institut for Lykkeforskning og Gallup, viser at den gode arbejdslyst betyder meget for moderne mennesker. Jobbet spiller en stor rolle, og hvis man arbejder med den gode arbejdslyst får man ikke blot glade medarbejdere men også en bedre bundlinje, viser rapporten.
De fem finalister i Sønderjysk Mesterskab i God arbejdslyst blev vurderet efter de kriterier, som rapporten viser betyder mest, så det var således muligt at sammenligne store og små - og meget forskellige - virksomheder.
Sydbank var tæt på
Kåringen af den Sønderjyske mester i God Arbejdslyst fandt sted på Sydbank Park, og det var meget tæt på at det kunne være blevet en 'hjemmebanesejr'. Med i opløbet var nemlig Post- og indkøbsafdelingen hos Sydbank, som har et imponerende godt arbejdsmiljø. Rigtig mange gode tiltag gør, at personalet føler sig værdsat og godt tiolpas. Og det kan man aflæse i alle statistikker: Lavt sygefravær, mange år i jobbet og meget få opsigelser.
Der var således meget ros til Aabenraa-virksomheden, men det rakte ikke helt da 'guldet skulle uddeles. Her klarede to sønderjyske virksomheder sig bedre end Sydbank. Dels den private børnehave Spiren fra Haderslev, som blev nummer to i konkurrencen. Og dels Silvan fra Sønderborg, som løb med titlen. Som sande sportsfolk tog Sydbank-folkene resultatet i stiv arm. Det hjalp da også at den vindende virksomhed tog sig af at skænke vinderchampagne for de som ikke vandt.
Præmier blev det dog til for Sydbankafdelingen. Dels et flot diplom, dels billetter til SønderjyskE kampe og dels en masse sundhedstjek til personalet.