Fortsæt til indhold

Kreativt marked i Røde Næb

Arkiv
Arkiv

16 kunsthåndværkere fra foreningen Stalden byder 27. og 28. maj kl. 11-17 velkommen til deres årlige kreative marked på den gamle gård i Røde Næb ved Mjels vig ved Nordborg.
Det er 13. gang, at gården danner ramme om et kunsthåndværker marked med bl.a. akvareller, malerier, keramik, tekstil, strik, filt, knive, trædrejning, glaskunst, smykker, modelskibe, og meget mere.
Der er i år kommet nye kunstnere til, f.eks. en billedkunstner fra Tyskland, og en 'modelskibsbygger'. En del har dog været med i flere år. På stranden lægger den lille fiskerhytte hus til Frank Olsen med sine flotte håndlavede knive. Mette Larsen, som efterhånden er blevet en strikkekendis, er der også. Der vil også være et lille loppemarked.
Udstillerne er: Inger Dethlefsen, Bente Rotzler, Jytte Larsen, Kirsten Hamann, Mette Larsen, Anne Bossen, Helen Lausten, Frank Olsen, Jens Todsen, Rene Brodersen, Anne Marie Just. Claudia Koopmann, Brian Pustelnik, Sussie Herold. Erika Reinke og Holger Klingner.
gs