Kunstelever viser talentet frem
BKG-afgangseleverne udstiller på Sønderjyllands Kunstskole
Sønderjyllands Kunstskole holder i denne uge afgangsudstilling for eleverne på BGK, Billedkunstnerisk Grundkursus.
Der er fernisering fredag 26. maj kl. 17.00, og udstillingen kan ses frem til den 28. maj.
Ved ferniseringen er taler af skoleleder Thomas Lunau og skolens formand, Leif Elsborg. Derudover får afgangseleverne overrakt deres studiebeviser.
Eleverne har søgt ind på bl.a. Kunstakademiet på Island, Forfatterskolen i København, Det Jyske Kunstakademi i Århus, 3D College, The Royal Academy of art of Florence og Århus Kunstakademi.
BGK-talentskolen er for unge mellem 16-25 år, der ønsker at udbygge og forbedre deres visuelle kreative evner som forskole for senere optagelse på kunstakademier, designskoler, arkitektskoler, animationsskoler og andre kunstrelaterede uddannelser.
Næste års BGK hold begynder 4. september, og der er ansøgningsfrist for anden runde 4. august. Ansøgning kan ske på www.bgk-syd.dk/datoer.