“Det var en forkert beslutning”
Der var stor opbakning til den fyrede generalkonsul i Flensburg
uretfærdigt I forbindelse med 'Sydslesvigsk udvalg af 5. maj 1945's generalforsamling blev der udtrykt misbilligelse af den måde man afskedigede generalkonsul Henrik Becker-Christensen på. Det skete på årsmødet i Flensburg.
I forbindelse med sin beretning redegjorde formanden for forløbet af generalkonsulen i Flensborgs afsked og planerne om, at stillingen skal besættes med en politiker.
Generalforsamlingen udtrykte efterfølgende sin misbilligelse af sagens forløb og udtrykte samtidig sin støtte, opbakning og respekt til generalkonsul Henrik Becker-Christensen, der i hele sin ansættelsesperiode har beklædt embedet på bedste vis.
Der var ingen ændringer efter valget til bestyrelsen, der fortsat ser således ud:
Formand Helge Moosmann, Haderslev
Næstformand Bent Mitchell, Slagelse
Kasserer Christian Skov, Vojens
Sekretær Jens Christensen, Haderslev
Bestyrelsesmedlem Ingrid Rahn, Sydslesvig
Suppleant Bente Clausen, Haderslev
Suppleant Günter Rahn, Flensborg. /pra