Oplev seniorboligerne i Købmagergade
Åbent hus på Købmagergades Skole 20. og 23. maj. Der er stadig få boliger ledige med indflytning 1. december
Nu kan du på nært hold opleve den store forvandling, Købmagergades Skole har gennemgået. Ved åbent hus arrangementer lørdag 20. maj og tirsdag 23. maj kan du se de kommende eksklusive seniorboliger i de gamle, historiske bygninger.
I løbet af sommeren skifter de første 20 beboere deres nuværende hus eller lejlighed ud med en spritny, moderne og unik seniorbolig med elevator, altan/gårdhave og ikke mindst fællesrum som motionsrum, selskabslokale, gæsteværelser + andre rum, som beboerne vælger, hvad skal bruges til.
Der bliver i alt 53 seniorboliger i den historiske skole, 23 boliger i de gamle skolebygninger og 30 boliger i en nybygget tilbygning. De første seniorer flytter ind 1. juli, og derfor er dette sidste chance for at se den gamle skole - efter forvandlingen til seniorbofællesskab.
Ikke et kollektiv
Boligerne på Købmagergades Skole er ikke et kollektiv, men et bofællesskab, hvor beboerne har egne separate lejligheder, men hvor man kan vælge til og fra på de tilbud, der er.
Seniorboligerne på Købmagergades Skole er en afdeling under Boligkontoret Fredericia, så der følger service med i form af varmemestre, der tager sig af praktiske håndværkeropgaver og vedligeholdelse af fællesarealerne. Skolen har sin egen bestyrelse af beboere, og derfor kan man nemt få indflydelse – hvis man vil.
Boligerne er egnet til både par og enlige, og de mange fælles tilbud gør, at man ikke behøver at frygte, at man sidder alene og der er langt til alt. De mindste 2-værelses lejligheder er 71 kvadratmeter og huslejen er 5.951 kr. før evt. boligsikring mv.
Eneste 'krav' til beboerne er, at de er +55 år men max 90 år på indflytningstidspunktet, og at man ikke har hjemmeboende børn.
“Åbent Hus er en unik chance for at nå at sikre sig en af disse eftertragtede seniorboliger med et lækkert gårdmiljø midt i byen. Når alle boligerne er udlejet, tror jeg ikke, man som beboer flytter, før man skal herfra,” lyder det fra direktør Finn Muus, Boligkontoret Fredericia.