Fortsæt til indhold

Irene synes hendes liv kører som det skal

Irene på 29 bor på bostedet Svaneparken og er i job. Det passer hende godt at have mennesker omkring sig.

Arkiv
Nina Møller

“Jeg er mest på Facebook på min ipad, hvor jeg også spiller,” siger Irene, mens hun fidler lidt med sin iphone 6, der efter planen skal skiftes ud med en 7'er til oktober.
Hun tager en pause fra rengøringen af badeværelset, og vi får en kop kaffe i fælleskøkkenet på bostedet Svaneparken i Varde, hvor de bor fem udviklingshæmmede i hver deres lejlighed.
“Til jul har jeg boet her tre år og er glad for det. Jeg har prøvet at bo selv, og det var ensomt. Her spiser vi ofte aftensmad i cafeen. Jeg arbejder til 15.30 hver dag, i butikken i Kræmmergade, i værkstedet,“ fortæller hun.
Efter arbejde passer jeg mig selv, indtil vi skal spise. Man kan gå ind og lukke sin dør. Jeg er glad for mit liv. Det kører, som det skal,” fortæller Irene.
Svaneparken har pædagogen Dorthe Mikkelsen ansat 33 timer. Hun er fast del af Irenes liv og hjælper med personlige ting, tager med til lægen, laver mad med beboerne og snakker om udfordringer i livet.
“Irene skriver hver dag til os både om problemer og om gode ting. Så snakker vi om tingene ud fra det,” fortæller Dorthe, som efter sin runde kommer ind og deltager i interviewet.
Irene er født med Digeorge Syndrom, og lider af gigt som følgesygdom.
“Jeg kan holde det nede med medicin og træning to gange om ugen i fysioterapien,” fortæller hun.
Irene besøger sin mor og far hver tredje weekend - typisk for mange unge mennesker, der har travlt med at leve deres eget liv.



Jeg er glad for mit liv. Det kører, som det skal.

I stuen hænger billeder af Irenes familie. Køkkenet er åbent til stuen, og man kan lukke en dør ind til soveværelse og badeværelse.
Irene har også sit eget veludstyrede åbne spisekøkken i lejligheden.
Olsen banden som perlepladebillede.