Fortsæt til indhold

Sælg lopperne på første marked

Arkiv
Af Betina Skjønnemand

AaBK og Jørgen Greve er klar med årets første bagagerumsmarked på lørdag mellem kl. 10 og 14.
Markedet denne gang bliver en smule anderledes end vanligt, da Storetorv - hvor markedet normalt holdes - stadig er under ombygning i forbindelse med Områdefornyelsen.
“Storetorv bliver alligevel ikke færdig. Kommunen har arbejdet rigtigt godt med for, at vi kunne få arrangementet gennemført. Så markedet bliver selvfølgelig til noget,” lyder det fra tovholder Jørgen Greve.
Markedet bliver denne gang placeret på dele af Rådhusgade, sydlige del af Storegade samt lidt på Storetorv.
Som vanligt kan man købe en stand for 100 kr., og overskuddet går til ungdomsarbejdet i AaBK.
Man kan købe stande på markedet fra kl. 9 på lørdag. Tilkørslen til bagagerumsmarkedet er via Rådhusgade.
“På trods af disse ændringer håber vi alle vil bakke op om vort bagagerumsmarked,” slutter Jørgen Greve.