Fortsæt til indhold

Razorbacks fik øretæve, men fantastisk opbakning

Arkiv
Simon Carlson

De danske mestre i american football fra Triangle Razorbacks stod lørdag aften over for en temmelig stor mundfuld, da der blev spillet Champions League på Vejle Atletikstadion. Modstanderen var således de forsvarende Champions League-mestre, polske Wroclaw Panthers.
Razorbacks havde revanche til gode mod polakkerne, som de tabte til i sidste års udgave af mesterholdsturneringen, og derfra havde de lokale helte også sat store sejl i søen for at hjælpe dem til sejr. Flere steder var der delt fribilletter ud til kampen og med et særdeles gavmildt majvejr, var alle muligheder for en god aften således til stede.

Ørerne i polsk maskine

Opbakningen kunne der således heller ikke sættes en finger på. Hele 1536 tilskuere valgte at bruge lørdag aften på at bakke Razorbacks op i aftensolen. Det er sæsonrekord. Dog hjalp publikums opbakning dog ikke hele vejen. Dertil var den polske overmagt for stor, og Triangle Razorbacks måtte til sidste erkende et nederlag på 14-34 til de forsvarende Champions League-mestre.

Der var bestemt ikke sparet på det pompøse for at få publikum i den helt rigtige amerikanske fodboldstemning. Og hvis ikke cheerleaderne kunne klare det, så havde arrangørerne sørget for happy hour i ølboderne i timen op til kampstart.
1536 tilskuere havde benyttet sig af tilbuddet om en prægtig aften på stadion i majsolen.