Farvel til en engageret præst

Han er en af de få, der kan skrive på sit CV, at han har ført hendes majestæt Dronning Margrethe op i kirken. Han har oplevet en mængde engagerede menighedsråd - ni i alt - tre biskopper og fire domprovster foruden et væld af kollegaer og frivillige i det kæmpe sogn med over 10.000 medlemmer af Folkekirken. Nu går han på pension og har ikke én eneste plan for fremtiden, ud over den 2500 m2 store have.
Hvorfor det lige blev Haderslev Domsogn, som blev hans første og eneste embede, er lidt en tilfældighed.
“Jeg havde egentlig ingen præferencer for at søge mod byen, og havde også kigget mod landsbykirker,” fortæller Henning Wehner:
“Men jeg har opdaget, at hvor andre præster kan sidde ensomt ude i landsogne, har jeg fået foræret et rigtig godt kollegaskab med 5-6 præster og to yderligere i Gl. Haderslev. Der er også lidt flere af de helt store oplevelser i en domkirke med festgudstjenester, ordinationer, stiftsgudstjenester, ligesom søndagsgudstjenesten også får et andet forløb, når man samarbejder med superprofessionelle medarbejdere hele vejen rundt,” beretter Henning Wehner.
”Men det har været vanskeligt at få det nære kendskab og regelmæssige kontakt til den enkelte kirkegænger, når man er så stort et sted. Jeg ville gerne have besøgt mange flere, som lå på mit hjerte. Men det har været rigtigt vanskeligt at nå. Og så er der mange ansigter, jeg møder i kirkedøren, jeg aldrig har fået navn på,” erkender han.

Forstenet mumie

Han påstår, han er stokkonservativ:
“Af væsen er jeg ikke tilhænger af forandringer, men jeg er bevidst om at kæmpe imod det, så jeg ikke blev en forstenet mumie med et tykt lag støv ovenpå. Og så har kollegaerne været gode til at udfordre og skubbe til mig. Det kræver bevægelse at være præst,” mener den afgående sognepræst.
Han er sangglad, og har tidligere startet tre af ugens dage med at synge sammen med konfirmanderne. Og så har han vægtet begravelsessamtalerne rigtigt meget.
”Det har været vigtigt for mig at tage tid til samtalen med de efterladte kort efter dødsfaldet. Efterfølgende har jeg mærket, at det har været utroligt vigtigt for dem. Det er meningsfyldt at høre om det liv, som ikke er mere,” fortæller Henning Wehner eftertænksomt.

Tillid og fornyelse

Ud over konfirmander, kirkelige handlinger som dåb, vielse, begravelse og gudstjenester, har Henning Wehner også været tillidsmand for sine kollegaer i provstiet i over 20 år.
“Denne opgave har givet mig et andet indblik i mine kollegaers liv, hvor jeg er kommet tæt ind også i svære konfliktsituation, som offentligheden slet ikke kendte til. Det har været spændende og meningsfyldt at gøre en forskel der,” fortæller Henning Wehner, og slutter af med at udfordre Folkekirken:
“Det er så vigtigt, at vi til stadighed er kirke for alle og ikke bare for de trofaste 2%, der kommer til gudstjenesten. Vi skal fastholde det væsentlige og alligevel være åbne for at træde nye veje. Holde fast i det afgørende vigtige og alligevel lave fornyelser på områder, der kan åbne nye døre til nye mennesker.” Og det er også hans ønske for Domsognet:
”Jeg håber sognet fortsætter med at videreudvikle sin stadige opmærksomhed på ”hvilket tøj, vi er vokset fra”, uden at sætte noget uopgiveligt over styr. Vi skal fastholde kvalitet og fokus på Kristusforkyndelse talt i tidens sprog ind i samtiden”, slutter sognepræst Henning Wehner.
Sammen med sin kone Inge, er han flyttet op i nærheden af Hadsten, for at få to af deres tre sønner og svigerdøtre og fire af børnebørnene inden for en halv times rækkevidde. Og så glæder han sig til mere tid til at besøge de to børnebørn på Amager.
/pra