Louis Nielsen får besøg af ekspert
Ekspert i flerstyrkebriler besøger optikerbutikken i Haderslev
Optikerkæden Louis Nielsen får besøg af synsekspert og tilbyder gratis tjek af synet og om brillerne stadig passer
Louis Nielsen i Haderslev får i dagene torsdag 8. og fredag 9. juni besøg af optiker og synsekspert Dorte Scheel Hansen, som har mere end 30 års erfaring i optikerbranchen. Dorte Scheel Hansen byder interesserede på gratis konsultation og rådgivning.
“Dorte Scheel Hansen har blandt andet stor erfaring og ekspertise inden for flerstyrkebriller – altså briller, der har glas med glidende overgang, og som man derfor kan se både langt og læse med,” fortæller chefoptiker hos Louis Nielsen i Haderslev, Thomas Aarø, og tilføjer:
“Så for alle, der i forvejen bruger flerstyrkebriller eller overvejer at prøve sådanne, er der også ekstra gode muligheder for at få Dorte Scheel Hansens råd og vejledning, så brillerne kommer til at fungere optimalt.”
Dorte Scheel Hansen tilbyder også en gratis måling af, om syn og briller fortsat passer optimalt sammen.
“Som brillebruger kan man af og til opleve, at noget driller, eller ikke er helt optimalt, enten med selve synet eller den måde, brillerne sidder på, og der tilbyder Dorte Scheel Hansen også at hjælpe med den store erfaring, hun har,” siger Thomas Aarø.
Pladserne hos Dorte Scheel Hansen 8.-9. juni fordeles efter først-til-mølle-princippet, det er gratis, og booking kan ske ved henvendelse i Louis Nielsen-butikken i Haderslev eller på tlf.: 74585824.