Mangfoldighedens palet

I postnummer 5240 Odense NØ findes Odenses nok mest omtalte bydel Vollsmose. En bydel, der oftest tales om med negativt fortegn. Om kriminalitet, om en for høj arbejdsløshed eller om for lave indkomster. Faktisk blev postnummeret 5240 i februar målt til at være landets fattigste, men det er dog ikke en statistik, som områdets kræfter bliver slået ud af.
For med dets ni boligområder, så er bydelen rig på mennesker og forskelligheder, og det bidrager til et særligt fællesskab, hvis man skal tro Alaa Abdol-Hamid, der de seneste 18 år har boet i Vollsmose.
“Der er et meget stærkt fællesskab herude, hvor folk hjælper hinanden, når der er brug for det,” forklarer hun.
“Man oplever forskellige kulturer, og når vi er samlet på så relativt lille et sted, så tvinges man også til at leve sammen, og det lærer vi noget af,” mener hun.
Læs også: Bag sløret i moskeen

Fordomme punkteres

Da Alaa Abdol-Hamid for 18 år siden flyttede fra Sønderjylland til Odense med sin palæstinensiske familie, var det ikke med et ønske om at bo i Vollsmose. Familien Abdol-Hamid ville gerne bo i området omkring Falen, men på grund af lang ventetid, så blev det en bolig i “Vollsmoses hovedstad” Bøgeparken.
“Vi var også farvet af det, vi havde hørt i medierne, så vi tænkte, at Vollsmose var en midlertidig løsning, men vi bor her jo stadig. Det vidner om, at det at bo her, er noget helt andet, end hvordan medierne fortæller, hvordan det er,” forklarer Alaa Abdol-Hamid, der hurtigt fik punkteret sine fordomme i området, der udover de høje boligblokke også prydes af den flotte Vollsmose Allé og flere grønne områder.
“Man fik det indtryk, at der kun var kriminelle herude, men vi oplevede ikke noget. Tværtimod oplevede vi tryghed, plads til forskellighed og at man hjalp sin nabo”.

Tættere på politiet

Midt i Vollsmose finder man indkøbscenteret Vollsmose Torv, og herfra udspringer flere initiativer som Kulturhuset, biblioteket og VIVO, der er med til at skubbe udviklingen i Vollsmose i den rigtige retning.
På torvet findes adskillige restauranter, en slagter og flere tøjbutikker, men torvet udgøres ikke blot af butikker.
Her har Fyns Politi nemlig også en nærstation, hvis mandskab i 2004 blev øget til 16 mand og to ledere. Siden 2013 har politiet forsøgt sig med en øget dialog med borgerne i Vollsmose, og det har affødt gode reaktioner, hvor politiet har fået kendskab til de mange borgere, som gerne vil bydelens brodne kar til livs.
“Det styrker tilliden og trygheden, at vi får tydeliggjort, at vi er her for Vollsmose,” forklarer leder af nærstationen Per Franch.
“Vollsmose er jo et fredeligt sted, og vi har et rigtig godt forhold til borgerne herude. De ved, at vi er til, og de ved, at vi er borgernes politi,” uddyber politilederen.
Den udvikling nikker Alaa Abdol-Hamid genkendende til, da hun skal fortælle om hendes oplevelser med bydelen gennem sine 18 år.
“I takt med at politiet har kørt dialogprojektet, så oplever jeg, at synligheden og samarbejdet med politiet er øget. Man kan ikke løse alt internt og den opfattelse har ændret sig meget, siden jeg kom første gang,” mener Alaa Abdol-Hamid, men hun erkender stadig, at bydelen har problemer med kriminaliteten.
“Vi har en gruppe, der skal arbejdes med og som måske har brug for en håndsrækning til at komme ud af det,” forklarer hun.

Hånd om de unge

Vollsmose har 3.604 almene boliger, som i alt huser over 9.200 beboere, der med omtrent 80 forskellige nationaliter hver giver deres plet på den palet af mangfoldighed, som Vollsmose er. Over halvdelen af beboerne tæller unge mennesker under 30 år, og nogle af de yngre kan man støde på i bokseklubben, der er nabo til Vollsmose Torv. I samme bygning som Vollsmose Svømmehal står 42-årige Shahbaz Aslam for Vollsmose Boxing, der seks dage om ugen yder træning af bydelens bokseinteresserede unge, der alle kommer fra forskellige kår.
“Alle slags børn kommer her. Det er forskellige børn med forskellige baggrunde og historier. Nogle er svigtet og for nogle kører det godt. De kommer og prøver kræfterne af, og vi behandler dem ens, ligemeget hvor de kommer fra og hvilken baggrund de har,” fortæller Shahbaz Aslam, der selv har boet i Vollsmose.
For Shahbaz og hans frivillige kolleger i klubben, så handler initiativet om mere end boksning. De vil bidrage til, at bokserne forstår, hvordan man gebærder sig i samfundet.
“Det vigtigste er, at de bliver nogle gode mennesker i samfundet. Vi går meget op i at lære dem at komme til tiden, tale ordentligt til og med hinanden og at have respekt for hinanden. Det er alle vigtige ting, som de kan tage med ud i samfundet,” mener boksetræneren.
Shahbaz Aslam er født og opvokset i Danmark af sine pakistanske forældre, der har boet i landet i 50 år. Han oplever ofte, at særligt forældrene i bydelen mangler at støtte op om børnenes idrætter, men det har han i bokseklubben fundet løsningen på.
“Jeg snakker meget lige ud af posen til forældrene, og fortæller dem, hvad der kan ske, hvis børnene keder sig, og det gør indtryk på forældrene. Så vi gør også meget for at inddrage forældrene med arrangementer og får dem til at følge med på de sociale medier, så børnene bliver i det her fællesskab.”
Særligt fællesskabet er vigtigt, for han ved, at børnene hører og taler om de ting, der sker i Vollsmose, og at det nogle gange kan trække i børnene.
“De ved og hører om mange af de ting, der foregår i området, og de synes, det er spændende. Vi gør alt for at holde vores unger fra de ting, og skabe et fællesskab her, så de ikke render i de forkerte grupper,” slutter Shahbaz Aslam.
At det netop er Shahbaz Aslam, en gammel Vollsmose-dreng, der tager hånd om bydelens unge, er ifølge Alaa Abdol-Hamid det der skal til, for at skubbe bydelen i den rigtige retning.
“Den bedste form for medborgerskab er, når borgerne kommer med ideer, som eksempelvis i bokseklubben hvor det er folk indefra, der giver den en ekstra skalle og gør en indsats for borgerne,” mener hun.