Byg din egen sumo-robot
Teknologi Robotterne er kommet for at blive. Derfor kan man lige så godt blive venner med teknologien og prøve, hvad man sammen kan udrette, når robotterne rykker ind på biblioteket i Vejle fredag 2. og lørdag 3.juni. “Vi skal være herskere over teknologien og mestre at bruge den. Børn skal bruge teknologien i leg og læring,” fortæller direktør Søren Kring fra Kidsprint i Give, som besøger biblioteket med blandt andet ’mBot’- robotter om fredagen kl.15-17. Lørdag kl.10-14 kan man deltage i en sumobrydningsdyst mellem hjemmebyggede robotter kl.10. Japanerne kalder disciplinen ’hebocon’ som betyder noget i retning af ’dårlig teknisk’. Vinderen bliver ikke det tekniske vidunder, men den sumo-robot, som publikum elsker mest. Du kan naturligvis også møde bibliotekets egen nysgerrige og kloge husrobot Cozmo, som meget gerne vil udfordre dig i forskellige spil. Gratis entré. Ingen tilmelding. srj