Stjal bilnøgle i villa - og tog benene på nakken
Af Lars Saugbjerg
Beboeren i en villa på Øster Voldgade i Fredericia fik sig lidt af et chok onsdag klokken 14.30. Mens vedkommende var hjemme, skete der et tyveri. En ukendt gerningsmand befandt sig pludselig i villaen, hvorfra han stjal en bilnøgle. Beboeren opdagede tyven og løb efter ham. Udenfor villaen ventede tre medgerningsmænd i en bil, som straks kørte fra stedet. Tyven kom ikke med i bilen, han løb fra stedet.
Manden havde udenlandsk udseende, mørk i huden, 20-25 år, 180-185 cm høj, spinkel, håret var kort i siderne og krøllet på toppen.