Fortsæt til indhold

Grundlovsdag i børnehøjde

Nicolai for børn byder til grundlovsfest i børnehøjde i Legeparken på Grundlovsdag i tidsrummet 11:00 – 16:00

Arkiv
Arkiv

Hvert år, den 5. juni, bliver den danske Grundlov fejret med taler og arrangementer rundt om i alle dele af landet. Nicolai for Børn inviterer nu, sammen med Nicolai Kultur og Legeparken, til en storslået fejring i børnehøjde, når Grundlovsdag for børn løber af stablen i Legeparkens smukke omgivelser den 5. juni fra kl. 11-16.
Dagen byder på aktiviteter for hele familien og indledes med grundlovstale for børn fra Kulturudvalgsformand, Jesper Elkjær.
Derudover kan man deltage i workshops med biblioteket, Stadsarkivet, Dronning Dorothea Teater, Kolding Garden og Kaninhopforeningen.
Teater Beagle står for sikkerheden og stiller med deres bodygards, og klokken 14 er Jazz Five klar til at give en koncert, der tager publikum med til nutidens New Orleans.
“Grundlovsdag for børn handler om børns rettigheder, drømme og ønsker for fremtiden. Vi sætter fokus på børn og deres familier med en Grundlovsdag i børnehøjde, og Legeparken er på alle måder en skøn scene til en familiedag”, siger leder af Nicolai Kultur, Mette Strømgaard Dalby.
Alle Legeparkens normale aktiviteter vil naturligvis være tilgængelige som normalt, og der er mulighed for at købe lækkerier i kiosken Bamsehuset hele dagen.