Nielsens Bageri udvider med café
I dag, onsdag, åbner Nielsens Bageri i RådhusCentret op for sin lille café
I Rådhuscentret i Vojens, der har et stort udvalg af spændende forretninger, kan du klare langt de fleste indkøb. Nu kan du også nyde en kop kaffe, en frokost eller andet mundgodt, når indkøbene er gjort. Som noget nyt har Nielsens Bageri nemlig indrettet en lille, hyggelig café i bagerbutikken.
“Vi ved, at kunderne har savnet et sted, hvor de lige kan sidde ned imellem indkøbene. Det har vi taget til os, og det er der så kommet dette lille hyggelige hjørne ud af,” fortæller Malene fra Nielsens Bageri.
Forretningen introducerer samtidig som de første og eneste i Norden et helt nyt kaffekoncept direkte fra risteri i Wien, Daniel Moser kaffebønner, der er ristet så nænsomt, så alle olier og smagsstoffer bevares.
I den forbindelse står Nielsens Bageri onsdag 24. maj fra morgenstunden klar med smagsprøver, samtidig med, at der er en gratis kaffekupon til de første 100 kunder. Du kan også møde barista Daniel Moser fra Wien i egen person i butikken på dagen.