Fortsæt til indhold

JC-Motorsport klar til rally på Vestfyn

Arkiv
Arkiv

Jan Christensen, Sønderborg og Kristian Flensbak Jørgensen, Aarhus danner makkerpar i MiniRallySyd-Serien i 2017, hvor de deltager i 4WD-klassen i en Prodrive Subaru Impreza N12B.
Lige nu går tiden med forberedelser til 2. afdeling af MiniRallySyd-turneringen, som er Anderup El Rally på Vestfyn.
Teamet fik en fin debut i første afdeling af turneringen i Cimbern Rallye i Nordtyskland i midten af april, hvor de kørte en femteplads hjem.
Anderup El Rally skal køres den 10. juni på Vestfyn og bliver arrangeret af Kongelig Dansk Automobilklub – Sport Fyn.
Subaruen er en fabriksbygget rallybil, med et kæmpe kraftoverskud og fantastiske køreegenskaber, men den kræver tilvænning. Den tilvænning kommer kun ved at spænde selerne og komme ud af starthullerne.
Teamet har været heldige at få stor støtte fra deres sponsorer, som ikke bare gør det muligt at deltage i rallysporten på dette plan, men som også gør det muligt for holdet at fokusere mere på løbene og mindre på at finde midler til de mange udgifter der er i, at etablere et realistisk budget til, at deltage i Dansk Rallysports kongeklasse.