Fortsæt til indhold

Gratis koncert med Slesvigske Musikkorps

Arkiv
Arkiv

Det er et af Forsvarets tre fuldtidsprofessionelle musikkorps, der lægger vejen forbi Kolding og Nicolai Scene den 18. maj klokken 19.30, når Slesvigske Musikkorps giver koncert.

Slesvigske Musikkorps er kendt for sin store kunstneriske bredde og musikalske dybde. Alsidigheden og korpsets mange finesser bliver understreget af den perlerække af solister og dirigenter, korpset arbejder sammen med.

Det 16 musikere store korps består henholdsvis af messingblæsere og slagtøjsspillere og repræsenterer Forsvaret ved en lang række arrangementer og koncerter både herhjemme og i udlandet. Som Forsvarets Musikalske Ambassadør deltager orkesteret årligt ved mere end 120 militære og civile arrangementer, herunder offentlige koncerter, militære parader og nationale mærkedage.

Koncerten i Nicolai Scene vil bestå af to sæt af ca. 40 min. varighed pr. sæt, og programmet vil primært bestå af klassiske værker.

Dirigent er Henrik Vagn Christensen.