Fortsæt til indhold

Trygt natteliv

Arkiv
Arkiv

Søren Rasmussen viceborgmester
(DF) , Primulavej 7, 6000 Kolding

Man må tage sig til hovedet over politiets afvisning af at tillade videoovervågning af Kolding bymidte.
Kolding satser stort på at være en attraktiv studieby. Vi bygger mange ungdomsboliger, vi gør os attraktive for uddannelses institutionerne, vi skaber studiejob o.s.v. En del af det at være studieby er også, at der er et trygt natteliv. Her er videoovervågning et vigtigt element.
Kolding Byråd har også sat gang i byggerier, som vil betyde en fordobling af antallet af boliger i midtbyen i løbet af en overskuelig fremtid. Skal det være attraktivt at bo i byen, skal der være trygt at færdes.
Det er ikke rimeligt, at Byrådet ikke kan afgøre, om der lokalt er behov for overvågning eller ej. Derfor er det fint med en henvendelse til Justitsministeren. Men en lovændring tager langt tid. Derfor må vi forlange, at politiet giver en langt mere seriøs vurdering af en fornyet henvendelse fra Teknikudvalget. De skal ikke modarbejde den overvågning, som der åbenlyst er brug for.