Fra festival til svinesti
Til trods for skraldespande, oprydningsfolk, sorterings- systemer og pantordning lignede festivalpladsen stadig
Affald Maste dåser, pizzaskorper, ødelagte telte og efterladte madrasser. Hvis man i løbet af weekenden har befundet sig på eller omkring festivalpladsen i Jelling, vil man ikke være i tvivl om, at der har været mange mennesker. Enkeltes tanker vil måske endda henledes på grise, for pladsen lignede det meste af tiden en svinestiv. Og det til trods for de mange opstillede skraldespande, oprydningsfolk, sorteringssystemer, pantordning og en opsigtsvækkende, farverig skraldeparade med fuld musik og råbende unge mennesker. Men lige lidt hjalp det: Overalt på pladsen var der skrald i alverdens afskygninger og det blev værre dag for dag.
Gode initiativer
Dele af de store mængder skrald blev dog samlet op. Der var nemlig igen i år pant på genbrugskrusene, og de penge skulle ikke gå til spilde. Hvis man ikke selv orkede at forlade sin plads i solen og finde en pantbod, var der en masse andre, der gerne ville. Der løb blandt andet en stor flok børn rundt med tårne af krus højere end dem selv. Noget af panten blev også kastet i donerings-boksene på pladsen og gik dermed til kampen mod brystkræft. Et andet godt initiativ på årets festival var affaldssorteringen, der ifølge festivallederen Lars Charlie Mortensen virkede rigtig godt. “Vi har endnu ikke noget tal på, hvor godt vores indsats virker, men jeg er slet ikke i tvivl om, at det har en effekt. Det har vi også oplevet de seneste år, hvor vi løbende forbedrer os med 5-10 procent i forhold til sorteret affald,” siger han og fortsætter: “Det er selvfølgelig svært at nå op på 100 procent, men vi ligger lige nu på 26-27 procent, og det synes jeg faktisk er meget godt.” Man kan håbe, at mængden af efterladt og usorteret affald bliver mindre næste år.