Spangsbjerg Vandværk lukker og slukker
Teknologien har overhalet det historiske vandværk, som derfor må lukke
En af hjørnestenene i Esbjergs vandforsyning bliver nu lukket ned. Spangsbjerg Vandværk har pumpet det sidste vand ud på ledningsnettet – erstattet af det nye Esbjerg Vandværk.
Spangsbjerg Vandværk har igennem de seneste 45 år været en af de vigtigste vandværker i Esbjerg. Da Esbjerg by voksede i 1960'erne, voksede også kravet om mere og bedre drikkevand. Her blev Spangsbjerg sammen med Vognsbøl Vandværk udset til at blive nøglen til at kunne klare fremtidens krav.
Vandværket blev derfor moderniseret fra top til tå og erstattede de mange små vandværker.
Bliver selv erstattet
Paradoksalt nok overgår det nu samme skæbne, som overgik mange vandværker på dets bekostning; det er blevet overhalet af teknologien.
“Vi kunne se, at det kunne ikke betale sig at modernisere Spangsbjerg Vandværk. Derfor byggede vi Esbjerg Vandværk, som er i en klasse for sig. I dag styrer vi ikke længere vandforsyningen fra arbejdsstationer på Ravnevej, men via Ipad og PC. Vi har ikke brug for Spangsbjerg Vandværk mere, og derfor lukker vi det ned – det gør lidt ondt, for det er et kapitel af historien om Esbjergs drikkevand, der nu sluttes.
srj