Målmandstræner får mere ansvar
Kaj Stefansen forlænger aftale med SønderjyskE som målmandstræner
Der er udvidet ansvar til SønderjyskE's målmandstræner. Det er Kaj Stefansen, der har forlænget sin aftale med SønderjyskE som målmandstræner, og aftalen indebærer også et udvidet ansvar til træneren, der skal være med til at styrke scouting og træning af målmænd i de yngre årgange.
Den nu 49-årige Kaj Stefansen kom til SønderjyskE tilbage i 2012. Han har for kort tid siden underskrevet den nye to-årig aftale.
“Kaj Stefansen er en dygtig og erfaren målmandstræner. Han har i flere sæsoner med stor faglighed stået for træningen af målmændene i superligatruppen. Dette fortsætter heldigvis, men oveni opjusterer vi nu hele målmandssetuppet, så han også fremadrettet får ansvar ned igennem vores talentsektor i samarbejde med vore andre dygtige ungdomsmålmandstrænere,” siger sports- og talentchef Hans Jørgen Haysen og fortsætter:
“Det er meget glædeligt og et stort ryk i den rigtige retning, at vi med den nye aftale nu også kan bruge hans kompetencer til at skabe en lyseblå tråd i hele vores målmandssetup. Det vil styrke talentarbejdet i vores moderklub HFK og på sigt også vores mange samarbejdsklubber,” siger altså sports- og talentchefen.