Fortsæt til indhold

Film-vindere inviterede skolen i biografen

Arkiv
Arkiv

104 elever fra Sct. Norberts Skole i Vejle tilbragte deres skoledag i Lido Biograferne den 1. juni. Det var takket være 7. klasse, at eleverne kunne bytte skolebøgerne og klasselokalet ud med filmhygge og popcorn. 10 uger forinden vandt de nemlig TrygFondens regionale filmkonkurrence om den bedste film om livreddende førstehjælp i Syddanmark. Vinderfilmen ”Den røde løber” tog 808 stemmer ud af i alt 2.865 afgivne stemmer. Formålet med TrygFondens filmkonkurrence er at bidrage til at skabe en god førstehjælpskultur.