I Samstyrken er de overbeviste om at synlighed nedbryder fordomme

Vi skal ikke længere tilbage end til tresserne. Da måtte udviklingshæmmede ikke blive begravet i indviet jord på en kirkegård. De havde ikke egen læge. De fik serveret mad fra et centralkøkken. Associationerne til fængselsmad på samlebånd er nærliggende.
I dag arbejder Samstyrken i Varde Kommune for at borgerne får et liv, de er mest muligt herre over - uden at lade dem i stikken. Her balancerer man hele tiden på en knivsæg med hensyn til, hvor meget borgeren selv i stand til at bestemme og hvor meget er nødt til at styre for dem.
“Vi skal passe på, at vi ikke bestemmer, hvad der er godt for dem. Det skal de selv bestemme,” fastslår Naja, som er stedfortrædende leder for Kurt Berthelsen. Samstyrkens ansatte kan træde til og indgå aftaler mellem borgerne og virksomhederne om job.
“En af borgerne har en opgave med at levere en kande kaffe til et sted hver dag og vedkommende er glad for det,” fortæller Naja.
Der er symbolik i navnet Samstyrken, fortæller Kurt:
“Vi har selv fundet på det sammen. Det var vores første fælles opgave, da vi for halvandet år siden fusionerede tre tilbud til udviklingshæmmede. Det var en god måde at starte ud på. Der var post it-notes hele vejen hen ad væggen,” erindrer han.”

Styrker frem for svagheder

I Samstyrken ser de menneskelige ressourcer frem for begrænsningerne, og de handicappede skal ikke gemmes væk men være mere synlige. Synligheden må dog ikke være på bekostning af etikken:
“Vi må ikke udstille borgerne. Vi vil gerne fortælle en god historie, men skal hele tiden være opmærksomme på, om vi overskrider deres grænser,” siger Kurt Berthelsen.
Mange af borgerne arbejder i Samstyrkens butik i Kræmmergade. Den er del af synlighedsstrategien. De arbejder i værkstedet på 1. sal.
“Butikken skal ikke konkurrere med andre butikker. Personalet er lønnet, men ellers hviler - økonomien i sig selv. Vi har også et mål om, at 60 procent af borgerne i år kommer i berøring med det ordinære arbejdsmarked, og det mål for 2017 har vi nået,” fortæller Kurt Berthelsen.
Det er en empatikrævende balancegang at arbejde med mennesker, der har ret til selvstændighed - men ikke kan overlades til sig selv.